Tip en ven
Søg
 
 
      Nyt fra bestyrelsen
      Speciale om netværk
      Byg din egen computer
      Medlemsmøder
 
Søgemaskineoptimering - Mette Juul - september 2007

Referat af medlemsmøde om søgemaskineoptimering, 26. september 2007


24 webgrrls var samlet til et medlemsmøde om søgemaskineoptimering den 26. september 2007.
Mette Juul fra webnestor.dk fortalte og svarede på spørgsmål og styrede diskussionerne.


Søg efter ’webdesign’ på google og du får 1.1910.000 sider på dansk…
Check dine konkurrenter – hvad gør de?


Hvis du gerne vil se hvordan du selv er placeret, men ikke gider at skimme de første 22 google-sider, så brug ’Avanceret søgning’ på Google, vælg at se 100 resultater pr. side, og søg efter dit eget firma/søgeord ved hjælp af ctrl+F, ned til bunden af siden, videre til næste side, ctrl+F igen – gentag! Det tager tid, men er hurtigere end at læse sider med 10 søgeresultater…


webnestor.dk ligger som nr. 2, 3 eller 4


Check om Google kender din side ved at indtaste: http:\\webnestor.dk og http:\\www.webnestor.dk i søgefeltet.
Hvis ikke, så fortæl Google om din side via ’Alt om Google’-linket, Tilføj/fjern Din URL. Derefter er det et spørgsmål om at vente.


Check også om dmoz.org kender din side.


Installer en Google-værktøjslinje, så du kan se oplysninger om din og andre siders page rank. Jo højere page rank, jo bedre! Bemærk at din hovedside og undersiderne har forskellig page rank. Page rank er afhængig af hvor mange indgående links en side har, og er med til at afgøre placeringen blandt søgeresultaterne.


Sørg for at ’webdesign’ (dit søgeord) står i h1-tags, i ’title’ i headeren, i navigationen, i alt-tags m.m.
Prøv ikke at snyde ved at skrive ’hvidt på hvidt’ – du risikerer blot at blive blacklisted.
Jo flere links fra andre sider, jo bedre. Det betyder dog noget, hvilke ord der linkes med!
Jo længere din side har eksisteret, jo bedre.
Jævnlige ændringer af siden hjælper også.
Interne links, så mange som muligt.
Brug dine søgeord i både navigation og link-tekster.
Hvis du benytter dig af ’link-bytte’ så brug de rigtige søgeord som link-tekst (se f.eks. http://webnestor.dk/mikronet.htm ) og vær opmærksom på at jo højre page rank den side der linkes fra, har, jo bedre.


For sjovs skyld: prøv at søg på ordet ’hulemand’ – hvem er han? Anders Fogh Rasmussens hjemmeside kommer frem i top 10, selvom han ikke har skrevet ordet ’hulemand’ een eneste gang på sin side - det beviser, hvor kraftfuldt det virker at bruge søgeordet i det henvisende link...


For at få links til din side fra betydningsfulde websites, kan du f.eks. tilbyde at skrive en artikel til en avis, et online magasin eller portal ell. lign. mod at de selvfølgelig krediterer dig og linker til din side.


Yahoo’s funktion link:www.webnestor.dk er bedre end Google’s tilsvarende.
Check bl.a. hvor mange links dine konkurrenter har!
http://www.webuildpages.com/tools/default.htm - neat-o blev nævnt


Validering af CSS og HTML kan også gøre en forskel – måske… men i hvert fald ikke alene.
Firefox Web Developer: http://chrispederick.com/work/web-developer/
Total Validator: http://www.totalvalidator.com/ (vælg Validator i topmenuen, Advanced i venstre menu, og derefter Screenshot midt i skærmbilledet).


Når/hvis du redesigner en hjemmeside, så husk at beholde betydningsfulde undersider (URL) i den nye struktur, for at beholde en evt. høj page rank.


Check konkurrenterne
Lav en link-strategi (ikke 20 nye links på en gang, hellere 5 nye links pr. måned i 4 måneder osv.)


Undgå gateway-pages, SEO-firmaer der for ’kun’ 10.000 kr. lover søgemaskineoptimering.


Tålmodighed – det tager tid!
Brug evt. adwords i mellemtiden.
Sitemaps, ikke nødvendigt, men hvis dit website er svært for Google at indeksere er det en god idé.
Brug ikke skjulte søgeord
Flash og Frames er svært for Google at håndtere
CMS-systemer er meget forskellige m.h.t. søgemaskinevenlighed.
Hvis du vil ha’ drop down-menuer, så lav dem med CSS i stedet for Javascript.


 


Lisa

  Til Top   Et produkt fra CodeBiz